Filosofisk Laboratorium arbejder med filosofi, filosofisk innovation & forskning i form af artikler, projekter & analyser inden for medicin, sundhed & evidens.

Kronik

Af Henrik Rude Hvid

 

Den socialdemokratisk ledede regering kritiseres af mange røde vælgere for at føre en borgerlig politik. Socialdemokratiets Helle Thorning Schmidt og SF's Villy Søvndal gik ellers til valg på at styrke velfærden, blandt andet ved ikke at skære ned på dagpengeperioden og ved at bevare efterlønnen. De fik som bekendt ikke nok mandater til at danne regering uden Det Radikale Venstre som regeringsparti. En konstellation, der skulle vise sig at blive med Margrethe Vestager (R) som skjult dukkefører i defineringen af reformregeringens politik.

Efter regeringsforhandlingerne i tårnet på det fashionable Hotel Crowne Plaza, sænkede den nye regering dagpengeperioden fra 4 til 2 år, og gjorde det onde ved efterlønnen i en tid med stor arbejdsløshed. Solidariteten skulle stå sin prøve… og "regeringen gik på to ben," som Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) formulerede det. Men adskillige vælgere hos socialdemokratiet og SF, var kritiske overfor reformregeringens politiske retning, der bar præg af at være en justeret version af klassisk borgerlig politik.

 

Når folkets tjener bliver bydreng for Finansministeriets regnemodeller

Det er blandt andet Finansministeriets regnemodel (DREAM), der ligger til grund for regeringens reformpolitik. Et af rationalerne bag modellen er det tekniske begreb arbejdsudbud. Mange fristes sikkert til at tro, at et øget arbejdsudbud betyder et øget udbud af arbejdspladser. Men det er ikke tilfældet. Det betyder i stedet, at flere mennesker stiller sig til rådighed på arbejdsmarkedet. I begrebet underforstås endvidere, at dem der har arbejde, de skal arbejde endnu mere. Samtidigt skal skatten på det arbejdende folk sænkes.

Regeringen sigter med et øget arbejdsudbud mod at presse lønningerne, så danskerne kommer til at arbejde til en lavere løn. Ideologien er liberalistisk, og ideen er, at skattelettelser og lave lønninger skaber øget vækst og et øget forbrug. I den ånd, giver det god mening at sænke dagpengeperioden og fjerne efterlønnen. Men det er også udtryk for en kynisk politik, der er langt fra den virkelighed arbejdsløse danskere lever i, hvor der er mangel på arbejdspladser.

Den social-demokratisk ledet regering har med sænkelsen af dagpengeperioden, og hvad der i realiteten er afskaffelsen af efterlønnen, forringet vilkårene for de arbejdsløse, og de håndværkere, produktionsmedarbejdere og rengøringsassistenter der er nedslidte efter mange års fysisk hårdt arbejde. Regeringen fører fra Finansministeriets elfenbenstårn med kikkerten for det blinde øje i store træk en politik, der - med øget arbejdsudbud som middel - sigter på at imødekomme samfundets fremtidige krav om flere hænder. Men den kyniske bundlinje er på kort sigt, at køen af arbejdsløse formentlig bliver længere på Jobcentrene i 2012.

 

Regeringen smider de socialistiske proletarer på porten

Regeringens tilvalg af den borgerlige politik så vi også i fuldt flor ved skattereformen. Efter de forliste forhandlinger med Venstre, var Bjarne Corydon (S) ellers nået til enighed med Enhedslisten om en skitse til en aftale, der skulle godkendes af Enhedslistens hovedbestyrelse om lørdagen. Aftalen kunne så underskrives om mandagen. Til stor forbavselse hos de politiske kommentatorer.

Den borgerlige lejr begyndte at ryste i bukserne ved tanken, om at ”brostenskastende proletarer" skulle lægge hånd på skattereformen. Spændingen steg desto mere, da baglandet begyndte at lægge massivt pres på Venstres Lars Løkke Rasmussen. Lars fik kolde fødder i Rio. Som en "trold af en æske" ville han pludselig gerne drøfte skattereformen sammen med Helle Thorning Schmidt. Han forsikrede, at Danmarks skattereform kunne ordnes i Rio på 10-15 minutter. Vi taler her take-away tidsintervaller. Det ville Helle ikke. Hun var på arbejde. Spændingen steg.

Margrethe sms’ede med Claus Hjorth Frederiksen (V). Der måtte handles, inden proletarerne forseglede en skatteaftale. Lars var hurtig på aftrækkeren, og sendte Venstres korpulente forhandlingsdelegation af sted til Danmark i en aktion, der var en statsminister værdig. Resten er historie. Regeringens parlamentariske grundlag blev smidt på porten. Ku de pakke sig! 

I stedet for ”proletariatets” socialistiske skatteforslag, der fredede de svageste og tog pengene ved at minimere nogle af topskattelettelserne, så valgte Corydon Venstre og de konservatives borgerlige model. En omvendt Robin Hood, der tog pengene fra de svageste, og gav flere skattelettelser i toppen. Den model havde vi vist set før!

 

Social-demokratisk ansvarlighed: fra førtidspensionist til arbejdsløs fleksjobber

Regeringens næste tilvalg af borgerlig politik er reformeringen af fleksjobordningen. En reform, der - ifølge Markedsleder for Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats Lars Nellemann i Information den 3. juli 2012: Reform risikerer at skabe flere arbejdsløse fleksjobbere - risikerer at skabe flere arbejdsløse fleksjobbere. Hvor borgere med nedsat arbejdsevne i dag som minimum skal kunne arbejde 12-15 timer for at komme i betragtning som fleksjobber, kan borgere fremover komme i betragtning til et fleksjob med kun 2 timers arbejde om ugen. Ifølge kritikken tager regeringen folk, der traditionelt ville have været på førtidspension, og gør dem til fleksjobbere, men uden at skabe incitamenter til at virksomhederne rent faktisk opretter flere fleksjob stillinger. Skeler vi til arbejdsudbuddet og Finansministeriet, så er det økonomisk ansvarlige tiltag.

Beskæftigelsesministeriet har da heller ikke undersøgt, hvordan reformen risikerer at påvirke arbejdsløsheden hos fleksjobbere, eller hvor mange ”nye fleksjobbere” der kan arbejde mellem 2-12 timer. Spørger man Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, melder hun ”hus forbi.” Hun mener ikke, at regeringen kan klandres for ikke at have undersøgt, hvilke konsekvenser ordningen har for arbejdsløsheden blandt fleksjobbere. ”Man kan spå om så meget,” beretter Mette Frederiksen. ”Vi har en fælles forpligtelse sammen med virksomhederne til at løse denne her opgave sammen.” Adspurgt om der ikke mangler incitamenter, for at virksomheder skal tage imod fleksjobbere, der kun kan arbejde ned til 2 timer, siger Mette Frederiksen: “Jeg føler mig ikke overbevist om, at man kan lovgive sig til ansvarlighed.”

Som udenforstående forekommer det trivielt, at en social-demokratisk ledet regering udviser økonomisk ansvarlighed, hvis den ikke samtidigt udviser et medmenneskeligt ansvar for de arbejdsløse danskere, der kan formodes at komme i klemme i regeringens småborgerlige politik. Det må give stof til eftertanke hos SF's og socialdemokratiske vælgere, at en social-demokratisk ledet regering tilsidesætter social ansvarlighed til fordel for økonomisk ansvarlighed og skattelettelser til de rige.

Økonomisk ansvarlighed er ikke meget bevendt, hvis den hos politikerne ikke bakkes op af et moralsk ansvar og hensynstagen til de svageste befolkningsgrupper i samfundet. Et ansvar spindoktorer og økonomer ikke kan rådgive om.

 

De fattige betaler regningen

Den social-demokratisk ledet regering har med en borgerlig orienteret reformpolitik svigtet sine egne vælgere og socialistiske grundværdier som: solidaritet, lighed og fællesskab. Regeringen har, ifølge en anden artikel i Jyllandsposten Reform-regning ender hos de svage, lavet en reform, hvor de svageste betaler regningen - igen.

Mon ikke vælgerne finder andre ben at gå på. S og SF’s historisk dårlige meningsmålinger indikerer dette. Enhedslisten oplevede i kølvandet på skattereformen et stort indryk af nye vælgere fra de to partier. Hvis S og SF ønsker deres vælgere tilbage, kræver det mere end økonomisk ansvarlighed og tekniske beregninger, men også et socialt og medmenneskeligt ansvar, der etisk dybest set er et moralsk udtryk for at "menneske godt." A-hva-behar! Ja, den er god nok - etik og moral. Det forudsætter, at SF's og socialdemokratiske politikere igen bliver folkets tjener, og ikke agerer bydreng for Venstre, Det Radikale Venstre og Finansministeriets regnedrenge. Det kræver dog en social-demokratisk ledet regering ikke bare af navn, men også af gavn. En social-demokratisk ledelse, der politisk lader til at være i en værdimæssig krise. For at citere Pia Kjærsgaard (DF): "Hvem er egentlig inde i Helle Thorning-Schmidt?" Svaret blæser i vinden, og Margrethe trækker i trådene.

 

My Works

Loading papers from Henrik Rude Hvid's profile... (Click here if the papers don't load.)

 

Search

Ønsker du at støtte Filosofisk Laboratorium?

Filosofisk Laboratorium er et non profit og interessebåret website, der tager imod enhver (lille som stor) donation med fysisk og virtuel kyshånd. Bidrag går udelukkende til drift, vedligehold og videreudvikling af Filosofisk Laboratorium.



"philosophy of medicine" - Google News

17. september 2019