Filosofisk Laboratorium arbejder med filosofi, filosofisk innovation & forskning i form af artikler, projekter & analyser inden for medicin, sundhed & evidens.

Filosofisklaboratorium: Din 24-7 Breaking News bullshit detector

 

Elektronisk papirarbejde tager tiden fra patienterne

 

Af: Henrik Hvid

 

”Pas lige på,” siger overlægen venligt, men bestemt.

Vi er på Aarhus Universitetshospital i Risskov, Søren Juul-Nielsens arbejdsplads. I min iver efter at tage et godt billede af psykiateren med den 213 siders udskældte Danske Kvalitetsmodel i hånden, foran indgang 60, har jeg overset den gamle mand, der - som en bjergbestiger - kæmper  sig op ad indgangens betonrampe, som var stokken en isøkse.Papirarbejde

”Undskyld, men forstyrrer vi?” 

spørger hjemmeplejeren, mens hun holder øje med manden.

”Nej, det er faktisk omvendt,”

smiler overlægen, og kigger roligt på den gamle mand, der er nået halvvejs.

”Henrik, jeg kom til at tænke på et Bob Dylan citat: too much of nothing.”

”Den Danske Kvalitetsmodel?”

”Ja, det er det samme. For meget af ingenting. Har du det, du skal bruge, jeg skal nemlig ud til en patient?” spørger Søren ivrigt.

Det har jeg.

 

Flere læger kritiserer elektronisk papirarbejde for at tage tiden fra patienterne. Den Danske Kvalitetsmodel er tidsrøveren. Søren er en af lægerne, der i Ugeskrift for læger anklager kvalitetsmodellen for at være en meningsløs patienttidsrøver, der underminerer lægeløftets essens - at gavne patienten.

Det er Kristi himmelfartsdag, klokken er 14.59. Jeg er taget ud til Søren - der bor i Aarhus - for at høre, hvor meget tid Den Danske Kvalitetsmodel tager fra patienterne. Det er svært at vurdere. Men alle medarbejderne i Ambulatorium MA2, der tager sig af ældre psykiatriske patienter over 68 år, indkaldes næsten hver uge til evalueringsmøde. Sidst brugte afdelingen tre kvarter på, at evaluere om udvalgte punkter i kvalitetsmodellen var overholdt.

”Intet fagligt indhold, fuldstændigt meningsløst,” udbryder overlægen.

                                                                             

                                                                                                     Overlæge Søren Juul-Nielsen med den omstridte Danske Kvalitetsmodel foran indgangen til Ambulatorium MA2, hvor han arbejder.

 

 
Den Danske Kvalitetsmodel blev introduceret i 2008, og er udviklet af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den landsdækkende model skal systematisere Ambulatorium MA2’s arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten af ambulatoriets arbejde gennem standarder, der kan bedømmes. Det betyder, at lægen skal evaluere kvaliteten af det, han laver, og evalueres eksternt. Det hedder at akkreditere. Modellen rummer 84 evalueringsstandarder og over 400 målepunkter. Parterne bag er Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Danmarks Apotekerforening og de private hospitaler. 

   

Søren har været psykiater siden 1971, og er en autoritet inden for sit felt. Han mener, at kvalitetsmodellen pynter sig med lånte kvalitetsfjer, og i virkeligheden handler om politisk og administrativ kontrol. Kvalitetskoordinatorer overvåger lægernes arbejde gennem den elektroniske patientjournal, der er kædet sammen med kvalitetsmodellen. De indkalder til møde, hvis der mangler noget.

”Kvalitetsmodellen kan sammenlignes med en supertanker uden andet indhold end papir. Og som er fjernstyret, fordi det er ikke mennesker, der sidder tæt på, hvad vi laver,” siger Søren.

Ifølge overlægen, er det elektroniske papirarbejde tømt for lægefaglig kvalitet, men fyldt med administrative formssager: om behandlingsplanen er sendt ud på den korrekte måde. Med de korrekte punkter. Inden for det rigtige tidspunkt:

”Og så kan kvalitetskoordinatoren trykke ind på punkterne, og se, så boner det ud, der! Se, bare der! Der mangler det, og det! Men intet om hvordan patienten har det.”

  

Torben Heinskou overlæge og speciallæge i psykiatri, kalder det defensiv medicin. At sikre behandlingen gennem tjeklister på computeren bliver vigtigere end tiden til patienten. Søren oplever, at det underminerer meningen med lægeløftet - at gavne patienten. Tomgangsafkrydsninger fjerner fokus fra kontakten med patienten, og hvad patienten siger:

”Forudsætningen for at lave et ordentligt lægearbejde er, at lægen er i stand til at etablere en empatisk kontakt. For ellers, så taler man i hver sin verden. Det er ikke at være sikker på, om jeg nu har fået krydset af for de såkaldte KRAM-faktorer, der betyder kost, rygning, alkohol og motion. Noget en læge ellers kun ville spørge om, hvis det er fagligt relevant.”

Jeg spørger, hvilken rolle lægeløftet spiller i det daglige arbejde?

Overlægens furede ansigt lyser op:

”Jeg tænker på det næsten hver dag, hvis der er et eller andet, som jeg er i tvivl om, så tænker jeg, hvordan i forhold til lægeløftet. Jeg synes jo, at lægeløftet er meget enkelt.”

Lægeløftet introduceres i Danmark i 1815, blandt andet for at leve op til standardiserede krav i en ny tids institutioner.

 

Jesper Gad Christensen direktør for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet forstår, at lægerne oplever, kvalitetsmodellen som en tidsrøver, hvis de tror, at kravene til at registrere kommer fra den. Modellen er i højere grad et administrationssystem, sygehusene selv skal give indhold. De fleste krav kommer ikke fra instituttet, men fra lovgivningen og kliniske databaser.

Tidligere formand for Overlægeforening, Erik Kristensen, ønsker, som Søren, at registreringsprojektet skrottes, da læger bruger meget tid på tjeklister, der ikke gavner behandlingen. En undersøgelse fra forskningsinstituttet Cochrane Center har ikke kunne påvise, at Den Danske Kvalitetsmodel øger kvaliteten af behandlingerne.

 

Tilbage i hjertet af Aarhus, spørger jeg, hvad Søren helst vil lave som læge?

”Jamen, det er jo oplagt! Jeg vil helst se nogle patienter, og gøre noget positivt for dem, så de kan få det bedre. Kort sagt: Gavne og fornøje, hold det stedse for øje, som der står i lægeløftet,” griner Søren.

Han har sakset fornøjedelen fra en 1700-tals digter Johan Herman Wessel

”Hjælper registreringspraksissen med det arbejde?”

”Nej, det er benspænd,” konstaterer overlægen.

My Works

Loading papers from Henrik Rude Hvid's profile... (Click here if the papers don't load.)

 

Search

Ønsker du at støtte Filosofisk Laboratorium?

Filosofisk Laboratorium er et non profit og interessebåret website, der tager imod enhver (lille som stor) donation med fysisk og virtuel kyshånd. Bidrag går udelukkende til drift, vedligehold og videreudvikling af Filosofisk Laboratorium.



"philosophy of medicine" - Google News

20. juli 2019