Filosofisk Laboratorium arbejder med filosofi, filosofisk innovation & forskning i form af artikler, projekter & analyser inden for medicin, sundhed & evidens.

Varens fetich karakter hos Karl Marx – og hvorledes den fører til fremmedgørelse

 

Varens fetich karakter og dens hemmelighed er en central tese i Marx’s kritik af kapitalismen. Særligt hvordan kapitalismen ifølge Marx fører til fremmedgørelse, skal blandt andet findes i varens fetich karakter. Men Marxs egen fremstilling af denne kan godt være svær at forstå. Jeg vil derfor prøve at give en fyldig beskrivelse af varens fetich karakter, og slutte af med en kort opsummering.

Vare formen og den vare værdi (relation) der opstår ud af produkterne gennem arbejdskraften har ifølge Marx ingen forbindelse med varens fysiske natur (produktet) og de materielle (tingslige) relationer, der opstår ud af dette. Vareformen er ikke andet end en afgrænset social relation mellem mennesker, der her antager den fanatiske forestilling/form som relationer mellem ting.

Marx eksemplificerer dette ’bevidsthedsmæssige fatamorgana’ gennem en analogi. Vareformens selvfølgelighed kan sammenlignes med en religion. Lad os tage et tænkt eksempel. Claus er et meget religiøst menneske og tænker ofte på Gud. Gud er her et produkt af hjernen (hjernens tanker), men Gud fremtræder for Claus som en autonom figur, der har sit eget liv (ja, Gud er sågar skaberen af dette liv - en mægtig herre). Hjernens produkter (religiøse forestillinger) indgår i relationer med andre mennesker, og manifesterer sig blandet andet gennem kirken. På samme måde er det med en ’verden af varer’ og de produkter der fremstilles via menneskets hænder. Dette kalder Marx ’vare fetich.’ ’Vare fetichen’ så at sige kobler sig selv på produkter, så snart de fremstilles som varer af fabriksarbejderen eller håndværkeren, og er derfor uadskillelige fra vareproduktionen (Kapitalen vol. 1, s. 165.)

Ifølge Marx opstår denne verden af ’vare fetich’ som en følge af den specielle sociale karakter, der opstår gennem produktionsarbejdet.

Nyttige produkter (produkter der gavner mennesket) bliver kun til varer, fordi de er produktet af private individuelle mennesker, der arbejder uafhængigt af hinanden. Den totale sum af alle disse individer (arbejderne) danner den samlede arbejdsmasse i samfundet.

Netop fordi disse producenter (arbejderen) ikke indgår i en social kontakt førend de bytter produkterne af deres arbejde (afleverer: projektet, brolægning, brødet, iPhonen etc.), fremstår deres private arbejdes social karakter kun indenfor denne udveksling. Sat på spidsen manifesterer det private menneske kun sig selv som et element af samfundets totale arbejdskraft gennem de relationer som udvekslingen etablerer gennem medieringen mellem produkt og producent. For producenten (altså her arbejdstageren - ikke at forveksle med arbejdsgiveren) fremstår de sociale relationer som, hvad de er. De fremstår ikke som direkte relationer mellem personer i deres arbejde, men som materielle (tingslige) relationer mellem mennesker og som sociale relationer mellem ting (s. 166.)

Hvis varerne kunne tale, ville de sige dette: vores brugsværdi interesserer måske mænd/mennesker, men den hører ikke hjemme hos os som objekter. Hvad der hører til hos os som objekter er i stedet vores værdi. Vores egen samkvem som varer beviser dette. Vi relaterer udelukkende til hinanden som bytteværdi. Hør nu disse varer tale gennem en økonoms mund: Værdi (bytteværdi) er en egenskab ved ting, rigdom (brugsværdi) er en egenskab ved mennesket. Værdi i denne forstand implicerer nødvendigvis bytteværdi, det gør rigdom ikke. Rigdom (brugsværdien) er menneskets egenskab, værdi er en egenskab ved varerne. En mand eller et samfund er rigt, en perle eller en diamant er værdifulde … En perle eller en diamant er værdifulde som perle eller diamant. (Min oversættelse, s. 176, 177)

Det hemmelighedsfulde ved vareformen betyder, at de sociale relationer mellem menneskenes private arbejde ikke fremstår som direkte sociale relationer mellem personer i deres arbejde, men som materielle (tingslige) relationer mellem mennesker og som sociale relationer mellem ting (Kapitalen vol. 1, s. 166).

 

Referencer:

Marx, K. (1990). Capital: A critique of political economy Vol 1 (B. Fowkes Trans.). London: Penguin Books.

 

My Works

Loading papers from Henrik Rude Hvid's profile... (Click here if the papers don't load.)

 

Search

Ønsker du at støtte Filosofisk Laboratorium?

Filosofisk Laboratorium er et non profit og interessebåret website, der tager imod enhver (lille som stor) donation med fysisk og virtuel kyshånd. Bidrag går udelukkende til drift, vedligehold og videreudvikling af Filosofisk Laboratorium.



17. september 2019