Filosofisk Laboratorium arbejder med filosofi, filosofisk innovation & forskning i form af artikler, projekter & analyser inden for medicin, sundhed & evidens.

Standardiserede kliniske guidelines – rationalisering eller bureaukratisering af praksis?

I USA’s managed care har private markedsdrevne parter, lagt sig imellem læge og patient, og været medvirkende til at stimulere standardiserede kliniske guidelines for praksis for indirekte at kontrollere lægens medicinske praksis med henblik på at opnå økonomiske og juridiske mål . Utilization review organisationer (de mest aggressive kaldes ”standardizing review organisations”) monitorerer her som tredje part lægernes brug af ”health care services,” for mere end 100 millioner mennesker. Foranstaltninger, der grundlæggende synes at hvile på review–organisationernes manglende tillid til lægens professionalisme, og som hos patienterne er med til at skabe en stigende mistro til lægens motiver. Gennem såkaldte utilization reviews, er ”health care provideren” nødt til at levere omfattende dokumentation for diagnostiske test for at få sin provision udbetalt hos patientens forsikringsselskab. Eksterne interessenter: organisationer, regeringer, private forsikringsselskaber og agenturer forsøger derved indirekte at gøre guidelines mere foreskrivende og mindre fleksible, så lægen i større grad kan disciplineres og holdes ansvarlig for at leve op til de samfundspolitiske mål; økonomisk ansvarlighed. (Timmerman og Berg 2005, s. 85, 102, 105, 106, 113, 114).

Udviklingen opfattes af kritikere som problematisk. Argumentet er, at EBM er kommet i klemme mellem sit udgangspunkt, klinisk epidemiologi og dets nye anvendelsesområder, som i stigende grad omfatter administrativ kontrol med lægens praksis gennem ”guidelines for klinisk praksis, standarder og kvalitetssikring” (Færgeman 2002, s. 1). Hvor Utilization review organisationer kunne bruges til at forbedre kvaliteten af sundhedsydelser, bruges de i stigende grad til at skabe nytteprofiler af den enkelte læge og hospital, for at finde de mest omkostningseffektive og motivere ”omkostningstunge” læger til at sænke behandlingsomkostningerne og kvaliteten af deres arbejde (Timmerman 2005, s. 104). Det har i Storbritanniens National Health Service (NHS) og USA’s managed care medført et stigende fokus på lægen som ”health care provider” frem for kliniker og bevirket, at lægen ifølge kritikere er mere fokuseret på den generelle levering af sundhed i organisationen, end på den enkelte patient (Dowrick & Frith 1999, s. 41).

Spørgsmålet om tredje parters påvirkning af lægens praksis, er genstand for debat inden for praksisfilosofien og Science and Technology Studies (STS). Kritikere af EBM argumenterer ofte med udgangspunkt i Max Weber for, at tredje parters forsøg på at kontrollere og standardisere lægens praksis, er et udtryk for en usmagelig og lidenskabsløs kogebogsmedicin på bekostning af lægens autonomi og individualiserede behandlinger (Timmerman 2003, s. 19). I modsætning til dette, hævder man inden for STS (Timmerman 2004, s. 187, Berg, 1996), at disse kritikere overvurderer kliniske guidelines´ påvirkning af den medicinske praksis praksis, og evidensbevægelsen i stedet er et forsøg på at styre udviklingen af sundhedsvæsenet mod en ”eksakt videnskab” (Timmerman 2003, s. 19). Du kan læse mere om standardisering her: Standardisering

 

My Works

Loading papers from Henrik Rude Hvid's profile... (Click here if the papers don't load.)

 

Search

Ønsker du at støtte Filosofisk Laboratorium?

Filosofisk Laboratorium er et non profit og interessebåret website, der tager imod enhver (lille som stor) donation med fysisk og virtuel kyshånd. Bidrag går udelukkende til drift, vedligehold og videreudvikling af Filosofisk Laboratorium.



20. juli 2019