Filosofisk Laboratorium arbejder med filosofi, filosofisk innovation & forskning i form af artikler, projekter & analyser inden for medicin, sundhed & evidens.

Philosophy of Medicine Feed

Standardisering

Opfattelsen, at forudsigelighed, accountablity og objektivitet vil følge med standardisering, er et levn fra oplysningens narrativer, der lover fremskridt gennem øget rationalitet. Følger vi den marxistiske og historiske materialismes tænkning om udvidelsen af produktionen via teknologiske forandringer gennem den sene kapitalisme, vækker standardisering minder om Fordism, Taylorism, og det moderne amerikanske samfunds forbrugsoverflod. Ritzer beretter således i The McDonalization of Society, at globale virksomheder som McDonalds hviler på rationale kvaliteter såsom effektivitet, kalkulerbarhed, forudsigelighed og kontrol gennem ikke menneskelig teknologi, der medfører irrationelle konsekvenser: ensartethed, deskilling, disenchantment, sundheds- og miljømæssige risikoer og dehumanisering af både arbejdere og klienter (Ritzer).

Et stort diskussions emne omkring standardisering inden for health care er evidensbevægelsen. Ideen er gennem standardiserede kliniske guidelines baseret på bedste tilgængelige evidens, at informere den medicinske beslutningsproces og tilskynde en mere effektiv behandling. Skønt forskere inden for standardisering generelt har undgået en udpræget kritisk konceptualisering fokuseret på tab af identitet og social magt, finder vi stadig stor bekymring i forhold til hvad ekstern påtvunget standardisering kan betyde for magten hos de medicinske professioner (Ritzer). Light og Hafferty beretter således hvordan tredje parter har presset læger til at levere standardiserede procedurer, ved at linke praktiske guidelines til performance indikatorer og økonomiske incitamenter. Denne indikation om en stigende bureaukratisering signalerer vejen mod at holde health care provideren økonomisk ansvarlig (accountable) for den service, de leverer, og kan måske føre til tankeløs cookbook medicine.

Andre har sammenlignet standardisering med en dehumanisering af omsorg. Timmermans og Bergs distinktion mellem procedurelle standarder – standarder om hvordan man skal gøre ting – fra terminologiske standarder, design standarder, og outcome eller performance standarder peger på diversiteten af standarder i hverdagen. Standarder er nødvendige for at mennesker og ting kan koordinere over distancer, men er også afhængig af en artikulation af arbejdet, for at holde ting standardiseret. Standarder er snarere end stabile og homogene, dybt politiske og dynamiske størrelser, der transformerer måden mennesker arbejder og lever sammen på i en socio-materiel verden. 

Imidlertid har EBMs reelle effekt på kliniske beslutningsprocesser Ifølge Timmermans og Almeling været minimale. En meta-review viste at klinikere kun følger guidelines anbefalet af nationale og professionelle medicinske organisationer i 50% af tilfældene. Selvom man har fokuseret på at styrke implementeringen af standarder via teknologier, institutionelle ressourcer, computer support og økonomiske incitamenter, så lader læger ikke til at følge guidelines.

  • En af grundene er at guidelines oftest udgives i journals, i troen på at læger tager dem op.
  • En anden er, at der ikke er tilstrækkelig evidens, til at lave en stærk anbefaling.
  • Selvom der eksisterer nationale autoritative protokoller, er essensen hvorvidt lægen beslutter, at guidelinen gælder for den enkelte patient. Der er både metodologiske og professionelle omstændigheder, der kan have indflydelse: protokoller er baseret på sandsynlige effekter i populationer, og lægen må vurdere om patienten opfylder risiko-profilen i undersøgelsen. Implementeringen påvirkes indvidere co-morbidity, socio-økonomiske overvejelser, og patient ønsker.
  • The clinicians needs to actively submit their personal clinical judgment to the learned position of experts.
  • Endvidere er publiceret evidens blot en af mange elementer, der tages med i beslutningsprocessen.
  • EBM mister troværdighed, når den forbindes med cost-control-measures (Timmermans & Almeling). EBM udtrykker byttekøbmand forholdet mellem formalismen og det uformelle arbejde med få disse standardiserings værktøjer til at passe til en given situation.

Timmermans og Almeling nedbryder også kritikken af at standardisering fører til tankeløs ensartethed ved at beskrive den socio-teknologiske verden som værende vibrerende og fuld af intenderede og ikke intenderede counter productive praksisser, så snart de standardiserede kliniske guidelines introduceres. Således arbejder health care provideren kreativt ”udenom” standarder, og modarbejder tankeløse arbejdsgange gennem soldiering, spil og uformelle kontroller. I stedet for at udviske identiteter er standarder muligvis med til at skabe nye identiteter. Standarder forudsætter ideal-situationer, kræver konstant ad hoc tilpasning, tilegnelse og forklaring: standards excel when nimble to change (Timmermans & Almeling).

EBM 

 

 

Referencer:

Ritzer, G. 1996. McDonaldiseringen af samfundet (trans.). København: Hans Reitzels Forlag.

Timmermans, Stefan; Berg, Marc. 2003. The Gold Standard – The Challenge of Evidence-Based Medicine and Standardization in Health Care. Philadelphia: Temple University Press.

Timmermans, Stefan; Almeling, Rene. 2009. Objectification, standardization and commodofication in health care: A conceptual readjustment. Social Science & Medicine 69: 21-27. 

 

 

 

My Works

Loading papers from Henrik Rude Hvid's profile... (Click here if the papers don't load.)

 

Search

Ønsker du at støtte Filosofisk Laboratorium?

Filosofisk Laboratorium er et non profit og interessebåret website, der tager imod enhver (lille som stor) donation med fysisk og virtuel kyshånd. Bidrag går udelukkende til drift, vedligehold og videreudvikling af Filosofisk Laboratorium.



17. september 2019